Udlejning

 Ingen kommentarer

Lej vores racerbane til din polterabend, fødselsdag, herre/pige tur eller firma arrangement.

Praktisk Info:

Vi afholder arrangement som grandprix med indledende heats samt finaler. Der vil være diplomer til de 3 første. Medlemmer fra klubben vil stå for arrangementet, styre tidtagning mv. Vi bruger computerstyret tidtagning og 4 computerskærme er placeret i lokalet så alle kan følge med i løbet.

Vi tilpasser arrangement så det tidsmæssigt passer ind i Jeres øvrige planer ved f.eks. polterabend, herreaften eller andre arrangementer med flere forskellige aktiviteter.

For at alle får tid til at testkøre, får føling med bilerne og også når at få kørt noget race anbefaler vi et 2-timers arrangement for selskaber op til 8 personer og et 3-timers arrangement for over 8 personer, men det meste kan i princippet lade sig gøre.

Vi stiller biler samt håndtag til rådighed for arrangementet.

Bilerne er af mærkerne SCX og Scalextric og håndtagene er Parma Eco 45 ohm

Alle deltagere skal være ædru ved start og under hele arrangementet, også for Jeres egen skyld, da minirace kræver en vis koordinations evne for at være sjovt. Der er mulighed for at købe drikkevarer i klubben til fornuftige priser.  Det er ikke tilladt selv at medbringe drikkevarer.

Et arrangement hos Ølstykke Mini Race koster 500,- pr. time + depositum på 500,- som indbetales på konto  2283-8478473789  efter aftale.

Har du/i ellers nogle spørgsmål ang. vores arrangement eller vil bestille et arrangement, er du/i velkomne til at kontakte os på mail: info@team-oemr.dk

Adressen er:
Toftehøjskolen
Ny Toftegårdsvej 4
3650 Ølstykke

Lad Team-ØMR komme til dig!

Det er nu muligt at få den flytbare bane ud til Jer, og dermed kan raceroplevelsen komme helt inden for i eget hjem. Banen måler 2,44 x 4,88 meter, og kræver mindst et rum på 4 x 7 meter. Vi kan lave arrangement for op til 20 personer med tilrettelagt Grand Prix og diplomer.

Banen er komplet med biler og håndtag. Vi beregner os 3 timer til opstilling samt 2 timer til nedtagning. Ud over dette kommer kørsel efter statens takst.

Pris pr. time kr. 500,- Vi anbefaler 2-3 timer til selve arrangementet, alt efter deltagerantal.

Da vi er en frivillig forening, kan vi ikke garantere, at alle ønskede tidspunkter er mulige.